18. november 2019

Vigtige højmosearter indsamlet til DNAmark

Højmosearter

I løbet af foråret og sommeren har planteekspert Henrik Ærenlund været konsulent på en opgave for DNAmark-projektet. Henrik har haft travlt med at indsamle 90 plantearter, som er typiske for højmoser.

I starten af oktober ankom konsulent og planteekspert Henrik Ærenlund til Københavns Universitet, med en stor bunke pressede herbarium-ark under den ene arm og en pose fyldt med 90 planteprøver under den anden. De 90 plantearter har Henrik indsamlet i løbet af foråret og sommeren 2019 i højmoser fordelt over hele landet, dog flest i Jylland.

Højmosen, en sjælden naturtype

En grundlægende forudsætning for at en højmose dannes er et næringsfattigt, fugtigt område, som gør at tørvemosser kan etablere sig. Dannelsen af højmoser sker naturligt og de findes hvor klimaet er tilpas køligt og med meget nedbør. Tørvemosserne er tilpasset et næringsfattigt miljø, og når tørvemosserne etablerer sig skaber de et stadigt surere miljø i området.

Nogle plantearter er specialiseret til at leve i højmosernes sure, næringsfattige miljø. Disse plantearter kan derfor fungere som indikatorarter, for denne naturtype. En højmose er ofte karakteriseret ved forholdsvis få, men specialiserede arter, der er tilpasset det unikke næringsfattige miljø, der er i en højmose. Den eneste næring, som tilføres højmoser, er den der kommer fra luften, idet der ikke løber vand, dræn eller andet ind i mosen. I dag er højmoser imidlertid udfordret af at de får tilført stadig større mængder kvælstof fra luften i form af regn på grund af forurening.

Med den øgede næringsmængde, som tilføjes fra luften i dag, er der desværre flere arter, som trives i højmoserne og dermed truer med at udkonkurrere de oprindelige højt specialiserede højmosearter. Højmosearter er af særlig interesse at inkludere i DNAmark-referencedatabasen, idet højmoser er sjældne og bevaringsværdige i Danmark. De indsamlede arter kan dermed bruges i miljøDNA-analyser til at overvåge højmosernes tilstand. 

Langbladet soldug (Drosera anglica) er en af de arter, som er tilpasset det næringsfattige miljø i højmoser. Solduggen får ligesom andre kødædende planter et ekstra kvælstoftilskud fra små insekter, som den fanger på fangstdråber på sine blade. Planten er sjælden i Vestjylland og meget sjælden eller fraværende i resten af Danmark. Foto: Christina Lehmkuhl Noer.

Referenceeksemplarer for eftertiden

For hver af de 90 plantearter, som Henrik har indsamlet, har han tørret et referenceeksemplar til et herbarieark samt taget en prøve til DNA-analyser. Herbariearkene sendes til Statens Naturhistoriske Museums Herbarium C, hvor de gemmes for eftertiden, mens prøverne afleveres i laboratoriet til DNA-analyser.

Der er i øjeblikket kø i laboratoriet, men planterne ligger klar til at blive ekstraheret og klargjort til sekventering, så snart de øvrige arter til DNA-referencedatabasen er sendt til sekventering.